ADHD rammer 4-10 % af børn i skolealderen, men anerkendelsen af, at sygdommen ikke nødvendigvis forsvinder af sig selv med alderen, er relativ n
Bogen peger på, at voksne, som er uorganiserede, ukoncentrerede og har svært ved at gennemføre store som små projekter, også kan have en ADHD-diagnose. Samtidig beskrives de behandlingsmuligheder, som kan forbedre livskvaliteten for voksne ADHD-ramte og deres familier.
Gennem medierne kender vi en del til de hyperaktive, urolige og ukoncentrerede børn, som vi i Norden igennem en årrække har kaldt for DAMP-børn. Bruger vi en mere aktuel betegnelse, er det den amerikanske diagnose Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD) som efterhånden har vundet udbredelse – også i Norden. Men selvom vi anerkender fænomenets forekomst hos børn, er der stadig en vis skepsis om, hvorvidt denne forstyrrelse virkelig kan vare ved ind i voksenalderen. Kan voksne være DAMP-børn? Er det ikke bare noget, man vokser fra?
Internationalt set forekommer der et væld af interessant og relevant forskning om ADHD generelt og ADHD i voksenalderen. I Danmark har vi enkelte publikationer om ADHD i voksenalderen, men disse er overvejende skrevet til pårørende til ADHD-ramte og til lægmand. Der mangler derfor på området solid faglitteratur, som samler trådene og på overskuelig vis gør status over, hvad vi ved om ADHD i voksenalderen. Denne bog tilstræber at udfylde netop det tomrum i et klinisk psykologisk og neuropsykologisk perspektiv ved at gennemgå den nyeste forskningslitteratur med henblik på at besvare, hvordan ADHD i voksenalderen adskiller sig fra ADHD i barndommen.