At leve med ADHD - Da Rita flyttede ind

At leve med ADHD - Da Rita flyttede ind

Forfatter: Ane-Marie Erenbjerg

Forlag: Dansk Psykologisk Forlag

Udgivelsesår: 2009


Beskivelse

Ofte har forældre til et barn med ADHD fået at vide, at deres barn er uartigt, og at de ikke har sat grænser nok for barnet. Mange voksne med ADHD er blevet bedt om at tage sig sammen. Men et barn med ADHD er ikke uartigt eller uopdragent, og en voksen med ADHD er ikke et rodehoved, der bare skal stramme sig an. ADHD er et handicap, og det første vigtige skridt i arbejdet med at hjælpe børn, unge og voksne med ADHD går gennem information, dialog og forståelse.

Børne- og ungdomspsykiater Ane-Marie Erenbjerg skriver varmt og støttende om sin store viden og mange erfaringer med både børn, unge og voksne med ADHD, som hun har i behandling. Hun giver lettilgængelig, velfunderet og nuanceret oplysning om ADHD hos børn, unge og voksne, og især om den medicinske behandling.

Bogen indeholder en lang række personlige beretninger, hvor børn, unge, voksne, forældre og øvrige pårørende fortæller om livet med ADHD. Derudover rummer bogen korte faktuelle afsnit om ADHD, symptomer, behandling og gode råd.

Henvender sig til børn, unge og voksne med ADHD, lærere, forældre og andre pårørende, pædagoger, psykiatere, læger og psykologer.